Vores lejligheder i Aalborg

Nordjyllands hovedstad, Nordens Paris – kært barn har mange navne. JPS Ejendommes lejligheder i Aalborg har alle en central placering, så du er både tæt på gågaderne og Limfjorden.

Et par af ejendommene ligger i Nørresundby. Selvom de ligger på den anden side af fjorden, er du hurtigere inde i centrum af Aalborg, end hvis du f.eks. bor i Skalborg eller i Vejgaard. Læs mere om vores ejendomme i Aalborg herunder.

JPS ejendomme - Lindholmsvej

Lindholmsvej

Antal: 12 lejemål

Lejlighederne ligger lige ved den smukke Lindholm Kridtgrav, som inviterer til hyggelige gåture. Går du ned mod fjorden, kan du ikke undgå at ramme Lindholm Strandpark, hvor du har rig mulighed for at nyde solen om sommeren.

JPS ejendomme - Aalborg Mølndalsvej

Mølndalsvej

Antal: 80 lejemål

Lejlighederne ligger lige ved det nye område, Stigsborg, hvor der kommer en stor park, caféer og butikker. I planerne er også en ny bro over fjorden til Musikkens Hus på den anden side.

JPS ejendomme - Aalborg Ny Kastetvej

Ny Kastetvej

Antal: 19 lejemål

I den fælles gårdhave kan du spille basketball med vennerne eller nyde en god bid mad med familien ved et af de mange bord-bænkesæt. Ny Kastetvej er en stille vej, som ligger tæt på indkøbsmuligheder, caféer og havnefronten, der med sine mange restauranter og fine udsigt over Limfjorden er oplagt til en hyggelig aften ude.

Tilflytter i Aalborg

Aalborg kan bare noget helt særligt. Midtbyen har stadig mange brostensgader, som sammen med de små stræder emmer af hygge.

Gågaderne har alle de butikker, du drømmer om: fra sko, tøj og accessories til isenkram, mad og personlig pleje. Det er selvfølgelig også her, du finder den berømte Jomfru Ane Gade, som er midtpunktet for Aalborgs natteliv. Ved gågaderne ligger det populære Salling Rooftop, hvor du kan spise din frokost eller få en drink, mens du nyder udsigten ud over Aalborg og fjorden.

I løbet af de seneste par år er særligt havnefronten blomstret op i Aalborg. Her kan du besøge en af de mange restauranter, nyde Aalborgs skyline på en gåtur langs med Limfjorden, besøge Utzon Centeret og tage til koncert i Musikkens Hus.

Ikke langt fra centrum finder du også Aalborg Portland Park eller bare Aalborg Stadion, hvor hjemmeholdet AAB hører til. Med et sæsonkort er du sikker på ikke at gå glip af en spændende hjemmekamp. Skal det være ekstra nemt at komme på stadion, kan du leje en af vores lejligheder i Aalborg på Ny Kastetvej. Her har du vitterlig udsigt til stadion. Tættere på bliver det ikke.

Skal du lave noget hyggeligt med familien i weekenden, så kan I besøge Aalborg Zoo. Her kan I opleve alt fra elefanter, løver og isbjørne til struds, aber og pingviner. Med ca. 2.300 dyr fordelt på 125 forskellige arter er du sikker på, at store og små får en dag med mange oplevelser.

JPS ejendomme - bomærke